Det Internationale Gymnasium

Hvad er en uddannelse i international business?

Det Internationale Gymnasium på Niels Brock har du mulighed for at læse HHX uddannelser med fokus på international business. Så hvis du ønsker at læse på en international skole i København, er Det Internationale Gymnasium et godt bud. 

En uddannelse i international business fokuserer på forretningsprincipper i en global kontekst. Formålet med en sådan uddannelse er at forberede studerende til at forstå og navigere i den internationale og komplekse verden af international økonomi, handel og forretningsforbindelser. 

Niels Brock Linnesgade 2021 88160

Vigtig information om optagelse på Niels Brock

Kære forældre - har dit barn søgt om plads på ét af Niels Brocks gymnasier?

Peter Bang Sudergaard
Rektor Peter Bang-Sudergaard

Internationalt udsyn

Vores udbud af linjer spænder bredt: Den største studieretningslinje er International Business Baccalaureate (forkortes IBB), hvor al undervisning foregår på engelsk – med undtagelse af sprogfagene. På denne linje kan du vælge mellem tre toninger: ”Den klassiske” IBB, IBB Shipping og IBB High School. På Business & International Culture ruster vi dig til at arbejde med international handel samtidig med, at du vil kunne bidrage til at løse globale udfordringer. På elite-linjerne har du mulighed for at blive ekstra fagligt udfordret samt deltage i Akademiet for Talentfulde Unge, Forskerspirer og vores mentorordning. På Det Internationale Gymnasium tilbydes alle elever også en bred vifte af interessante faglige udfordringer som fx masterclasses, workplacement/virksomhedspraktik og tysk sprogdiplombevis. Vi er medlem af European Parliament Ambassador School Programme (EPAS) samt deltager i ERASMUS-projekter sammen med europæiske partnerskoler. Det betyder, at vi hele tiden holder os opdateret på vores viden og faglighed om EU, fx ved at deltage i diverse events og seminarer. Vi deltager desuden på Det Danske Europæiske Ungdomsparlaments nationale konference med udvalgte elever. Derudover er Niels Brock optaget i UNESCO-skolenetværket med specielt fokus på bæredygtighed i både fag og skoledrift. Det faglige fylder meget på Det Internationale Gymnasium, men vi gør også meget ud af, at vores elever trives socialt. Vi er stolte af vores elevråd og festudvalg, som er gode til at skabe engagement, arrangementer samt at være aktive i udviklingen af fx. masterclass-forløb, UNESCO-projekter, sportsarrangementer og elev-klubber.

Studieretninger med fokus på international business:

På Det Internationale Gymnasium adskiller vi os ved det ekstra høje faglige niveau, vores rejseaktivitet og de globale temaer, der løber som en rød tråd gennem vores undervisning.

Vi udbyder følgende linjer:

Studieretningsoversigt

Valg af 2. fremmedsprog

Tysk, Fransk, Spansk eller Kinesisk – Hvad skal jeg vælge?

Det er vigtigt, at du gør dig de helt rigtige overvejelser, inden du vælger dit 2. fremmedsprog.

Både Fransk og Tysk
 bliver undervist i HHX-regi. Dette betyder, at undervisningen er meget anderledes end det, som du kender fra folkeskolen. Der er bl.a. fokus på handel, handelskorrespondance og kulturforskelle  og så giver begge sprog mulighed for at prøve kræfter med et ekstra erhvervssprogscertifikat til CV’et for de elever, som er interesseret i  i at modtage et sprogdiplom på DIG.

Vælger du Kinesisk eller Spansk, skal du være opmærksom på, at begge er fag på A-niveau. Det betyder, at du har taget henover alle tre år på gymnasiet. Derfor anbefaler vi, at du vælger kinesisk eller spansk ud fra en oprigtig interesse og motivation for at lære både sproget – og ikke ud fra et eventuelt fravalg af øvrige sprogfag. I disse fag vil du opnå en dybere indsigt i kinesisk eller spansk kultur, historie og samfundsforhold. Dertil hører også, at du henover de tre år opnår kendskab til de interkulturelle kompetencer, der skal til for at begå sig i de respektive lande. 

Vælg med omtanke

Tag dig tid til at vælge rigtigt første gang, så du undgår skift imellem sprogfag i løbet af 1.g. 
Skift fra et sprogfag til et andet gør det sværere for dig at komme godt fra start og tilegne dig den viden, som der skal til for at opnå indsigt og overblik i faget. 

Vi er til rådighed med hjælp og vejledning til dig, inden du træffer dit valg.

Sprogcertificeringer på DIG

På Det Internationale Gymnasium går vi meget op i 2. fremmedsprog i nærområderne. Derfor har vi forskellige ekstra muligheder og tilbud, som er frivillige, og som finder sted udover det almindelige skema. 

I samarbejde med Dansk Erhverv og Dansk Industri udvikler vi fortsat muligheder for støtte til kompetencecamps i tysksprogede områder. 
Dertil udbyder vi i samarbejde med det tyske kulturministerium hvert år det anerkendte tyske erhvervssprogdiplom DSD-I-PRO, så elever i 2. eller 3.g kan få et ekstra certifikat med til deres CV.

Ligeledes kan elever også gennemføre sprogdiplom i fransk på 2. år i samarbejde med Institut Francais, som ligeledes afsluttes med et certifikat.

Elever som vælger spansk, kan vælge at bruge deres praktik-uger i 3.g på selv at tage på sprogskole. Her har vi på DIG et tæt samarbejde med den spanske sprogskole Debla, som ligger i Malaga.

For muligheder i forbindelse med kinesisk er vi i dialog med ASIA House om fremtidige fælles projekter.

Værd at vide:

FAQ

Det Internationale Gymnasium på Niels Brock adskiller sig blandt andet ved at have en masse globale temaer og høj rejseaktivitet. Med en ungdomsuddannelse på Det Internationale Gymnasium vil du blive udfordret fagligt og få en masse kompetencer, så du kan navigere internationalt og møde andre kulturer. Kompetencer som er og bliver mere og mere relevante i takt med globaliseringen.

På Det Internationale Gymnasium tilbyder vi fem forskellige linjer / studieretninger. Den største linje er IBB, som er en forkortelse af International Business Baccalaureate. De andre fire linjer er Business Elite, Business Science Elite, Business Economics Elite og Business & International Culture. Er du i tvivl om hvilken studieretning der er den helt rigtige for dig, kan du læse meget mere om hver retning her.

IBB står for International Business Baccalaureate og er vores største studieretning på Det Internationale Gymnasium hos Niels Brock. IBB er en engelsksproget studieretning og derfor får du blandt andet store engelske sprogkundskaber. Fokus er på internationale forhold og virksomheder. Det er en linje der er enormt relevant for dig, der interesserer dig for verden og drømmer om en karriere i udlandet.

En uddannelse i international business åbner døre til en bred vifte af spændende karrieremuligheder i den globale forretningsverden. Eksempler på jobs med en uddannelse i international business kunne være inden for internationale virksomheder, handel, eksport og import, international økonomi, globale markedsførings- og salgspositioner og meget mere.